Dyreborg Beboerforening

Barkekedlen på Dyreborg, der er Dyreborg Beboerforenings logo, blev bygget ca. år 1900 og anses for at være en af de ældste i landet. Oprindeligt var der to barkekedler på Dyreborg. (dette ses på det ene billede. Den store blev brugt til ålebundgarn og den lille til rødspætte garn. Det vi også skimter er nok et stillads til at hænge til tørre på. Der var også stilladser, der hvor busvendepladsen er i dag. Mellem 1940 og 1950 er den lille nok fjernet). I gamle dag blev alle fiskeredskaber – herunder fiskegarn – fremstillet af naturprodukter – træ, bomuld, uld, hamp m.m. Disse materialer var let forgængelige, de mørnede, og garnet gik nemt i stykker. For at garnene bedre kunne tåle de lange ophold i vand, var det nødvendigt at imprægnere / tjære dem – at ”barke” dem – cirka en gang om måneden. Man barkede også sejl. På Dyreborg fandt tjæringen sted i Dyreborg Skov. Til barkningen importerede man ”kadiko” / Katechu. Katechu er den inddampede ekstrakt fra et akacietræ, der vokser i Bagindien og på Ceylon. ( Acacia catechul) Navnet Katechu er dannet af de indiske ord Akate = stamme og Achu = saft. Katechu er blevet bragt til Europa siden 1827. Det blev i begyndelsen antaget for at være en jordart og handlet under navnet Terra japonica. Det bruges stadig i nogle sammenhænge, bl.a til barkning af sejl. Det fås stadig i handelen, men er meget kostbart. Man bruger også f.eks. eg og birk til barkning. Når der skulle barkes, blev nettene kogt i en suppe af ”kadiko” i cirka en halv time, hvorefter de blev taget op og hængt til tørre. Det måtte helst ikke regne under barkningen, da det ville vaske ”kadiko” suppen af garnene. Når garnene var tørre, kunne de sættes ud igen. I dag bliver redskaber fremstillet i mere robuste – ofte syntetiske – materialer, og barkekedlen er nu et minde til eftertanke om vore forfædres tidligere virke og eksistensgrundlag.

Afskrift fra “Horne Land – et godt sted at være.”