Dyreborg Beboerforening blev dannet i 1990 og har idag ca. 110 husstande som medlemmer.

Foreningens formål er j.fr. vedtægterne at styrke det lokale samfund såvel indadtil som udadtil og har årligt følgende arrangementer:

Fællesspisning, torskespisning, fastelavnsfest med tøndeslagning, generalforsamling, Sct. Hans bål og medarrangør af fest på Havnen.

Beboerforeningen støtter Dyreborg Kulturhus samt Provianten og er desuden initiativtager til vedligeholdelse af legeplads og stier, opholdsarealer med borde og bænke, velkomsthilsen til nye tilflyttere, cykelture i lokalområdet, infoboks på havnen med brochure fra området, årlig affaldsindsamling, udnævnelse af årets Dyreborger m.m.

Beboerforeningen driver desuden Dyreborg-Nyt og nærværende hjemmeside med adressen www.dyreborg.nu.

Barkekedlen

Barkekedlen på Dyreborg, der er Dyreborg Beboerforenings logo, blev bygget ca. år 1900 og anses for at være en af de ældste i landet. Oprindeligt var der to barkekedler på Dyreborg. (dette ses på det ene billede. Den store blev brugt til ålebundgarn og den lille til rødspætte garn. Det vi også skimter er nok et stillads til at hænge til tørre på. Der var også stilladser, der hvor busvendepladsen er i dag. Mellem 1940 og 1950 er den lille nok fjernet). I gamle dag blev alle fiskeredskaber – herunder fiskegarn – fremstillet af naturprodukter – træ, bomuld, uld, hamp m.m. Disse materialer var let forgængelige, de mørnede, og garnet gik nemt i stykker. For at garnene bedre kunne tåle de lange ophold i vand, var det nødvendigt at imprægnere / tjære dem – at ”barke” dem – cirka en gang om måneden. Man barkede også sejl. På Dyreborg fandt tjæringen sted i Dyreborg Skov. Til barkningen importerede man ”kadiko” / Katechu. Katechu er den inddampede ekstrakt fra et akacietræ, der vokser i Bagindien og på Ceylon. ( Acacia catechul) Navnet Katechu er dannet af de indiske ord Akate = stamme og Achu = saft. Katechu er blevet bragt til Europa siden 1827. Det blev i begyndelsen antaget for at være en jordart og handlet under navnet Terra japonica. Det bruges stadig i nogle sammenhænge, bl.a til barkning af sejl. Det fås stadig i handelen, men er meget kostbart. Man bruger også f.eks. eg og birk til barkning. Når der skulle barkes, blev nettene kogt i en suppe af ”kadiko” i cirka en halv time, hvorefter de blev taget op og hængt til tørre. Det måtte helst ikke regne under barkningen, da det ville vaske ”kadiko” suppen af garnene. Når garnene var tørre, kunne de sættes ud igen. I dag bliver redskaber fremstillet i mere robuste – ofte syntetiske – materialer, og barkekedlen er nu et minde til eftertanke om vore forfædres tidligere virke og eksistensgrundlag.

Afskrift fra “Horne Land – et godt sted at være.” 

Indmeldelse:

Medlemskab af beboerforeningen koster p.t. årligt for familier kr. 200,-, for enlige kr. 100,- Indbetales på Sydbank konto 7045-1487246, Tilføj vej og husnr i teksten.

Bestyrelsen består af: 

Marianne Egelund (formand)

Mette Valbak

Torben Hansen (kasserer)

Asta Sønderby

Jesper Milling (IT og næstformand)

Viggo Spangsberg

Lene Lysemose.

Kontakt:

marianneegelund8@gmail.com

Dokumenter:

Referat generalforsamling 2024